Antimobbestrategi
Målet med vores antimobbestrategi er at skabe en skole, hvor alle elever er trygge, hvor de trives og indgår aktivt i fællesskaber, hvor alle har et ansvar og tager hånd om hinanden for at sikre mest mulig læring og trivsel for alle elever.
Definition af mobning
Vi definerer mobning som systematiske, nedværdigende handlinger – fx latterliggørelse, vold, ubehagelige kommentarer og udelukkelse – der typisk opstår i fællesskaber, som mangler sammenhold eller har lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn bliver udstødt fra fællesskabet.
Mobning skyldes uhensigtsmæssige gruppedynamikker, hvor børn udvikler et fællesskab om at holde andre ude af fællesskabet. Det handler om onde mønstre – ikke onde børn. Årsagerne til mobning kan være mange, og det er ikke altid, at mobning er en bevidst handling.
Mobning, der foregår i de digitale medier, bunder i de samme mekanismer, som mobning i fx skolegården. Den digitale mobning foregår oftest som udgangspunkt mellem børn, der kender hinanden fra skolen. Digital mobning skal derfor forebygges og håndteres på samme måde som anden mobning – og altid ud fra en grundig undersøgelse af, hvad der er på spil i den konkrete situation.
Procedure for håndtering af mobning på Marienhoffskolen
Marienhoffskolen benytter Skolestyrken, som er et skoletrivselsprogram, der tilbyder én samlet indsats for hele skolen til arbejdet med at fremme skoletrivsel og bremse mobning. Skolestyrken er et samarbejde mellem Børns Vilkår, Mary Fonden og Red Barnet.
Forebyggelse af mobning i praksis:
Vi arbejder målrettet og kontinuerligt med faglig og social trivsel. Vi arbejder med en omsorgsfuld og anerkendende tilgang til eleverne. Det gør vi ved at:
- bruge fællesskabende didaktikker og -aktiviteter
- gribe ind, når vi oplever eller hører om mobning eller utryghed
- være observerende og undersøgende omkring, hvilke samværsdynamikker, der er på spil
- fortælle eleverne hvilken adfærd og omgangstone, vi ønsker. Det gør vi blandt andet gennem arbejdet med de 6 kompetencer fra Klar til læring
- bruge didaktiske greb og klasseledelse til at udvikle tolerance, rummelighed og tryghed
- guide eleverne i konkrete situationer og følge op med forklaringer og evt. inddragelse af forældre
- være rollemodeller
- afholde individuelle trivselssamtaler med elever
- afholde klassemøder (struktureret samtale)
- bruge forventningsbaseret klasseledelse
- undervise i mobning i samarbejde med SSP, herunder også digital mobning
- inddrage forældrene
Håndtering af mobning i praksis
- Personalet griber altid ind, hvis der forekommer mobning eller dynamikker, som skaber utryghed.
- Ledelsen inddrages.
- Forældre til implicerede elever orienteres, og deres roller som hjælpere afstemmes.
- Skolestyrkens procesplan iværksættes:
- en undersøgelse sættes i gang
- en handleplan med konkrete tiltag udarbejdes og deles med forældre
- der aftales en opfølgningsdato
Alt personale er ansvarlig for at støtte op om handleplanen.
Hvis du er vidne til mobning
Er du vidne til mobning, er det vigtigt, du reagerer og kontakter de voksne, som er omkring barnet.
- Forældre som bliver bekendt med mobning tager kontakt til barnets forældre og/eller skolen - enten telefonisk eller ved at skrive en besked på AULA.
- Elever som bliver mobbet, eller som er vidne til mobning, gør voksne opmærksomme på dette, det kan være ens forældre, en kontaktlærer eller andre, som man er tryg ved at tale med.
Marienhoffskolen, september 2024